5 Gode råd – vejen til kørekortet

På trods af de lidt skræmmende dumpeprocenter vi tidligere har skrevet om, så er det ikke noget der skal tage modet fra dig, fordi der er en række ting du selv kan gøre for at øge dine chancer for at bestå samt få dig en god oplevelse ud af det. I det følgende er der samlet en række råd om, hvad du kan overveje, når du skal til at tage kørekort.

1. Undersøg markedet og stil krav

Der er stor forskel på de pakker de forskellige køreskoler tilbyder, og også på kvaliteten af dem. Særligt i København finder du mange rigtig billige tilbud på kørekort, men “prisen” er så at du bliver undervist i meget store hold hvor fokus på dig som elev ikke er tilstrækkelig til stede, eller at du kommer til at betale på en anden måde gennem skjulte gebyrer. 

Vi har skrevet en guide der hjælper dig med at navigere de største faldgrubber når du skal vælge en køreskole

Pas på med at bare vælge den første og billigste løsning– du skal være kritisk og stil krav. Konkurrencen er stor, hvilket også betyder at det vrimler med diverse tilbud fra forskellige køreskoler. Se priser på kørekort her.

Det kan i øvrigt også betale sig at undersøge hvilken region du tager kørekortet i, da der er stor forskel på dumpeprocenten i de forskellige politikredse

2. Tag kørekort, når du har tid

Du skal ikke undervurdere den tid det tager at tage kørekort. Du skal i gennem 29 teoritimer, 16 kørelektioner og 9 køretekniske lektioner før du er klar til køreprøven.

Derfor er det en god idé at du tager dit kørekort i en periode, hvor du ved at kan dedikere tid til det, eftersom længere pauser er med til at forringe dine beståelseschancerne.

Sørg også for at tjekke med din køreskole at deres køretimer og teoriundervisning ligger i tidsrum hvor det ikke forstyrer hverken studie eller arbejde. 

Mange køreskoler tilbyder lynkursus hvor du gennemgår den nødvendige undervisning på omkring 6 uger, mens det almindelige forløb i gennemsnittet tager 3-6 måneder –  der kan være ventetid på den praktiske prøve mange steder i landet.

 

Find en køreskole i nærheden af dig

 

3. Teoriundervisning – grundlæggende viden

Teoriundervisning er måske ikke det mest ophidsende, men ikke desto mindre er det en meget nødvendig del af kørekort forløbet. Det er derfor vigtigt at denne del tages alvorligt, da det er denne helt grundlæggende viden du skal bruge, når du færdes ude i trafikken. 

På nettet findes der et hav a gratis teoriprøver du kan tage for at se hvordan du klarer det. Vores råd er at du ikke læner dig op af disse prøver, eller gør dig selv nervøs hvis du ikke kan bestå dem. De er kun vejledende prøver, og det er langt langt vigtigere for dig at du studerer det udleverede teorimateriale, fremfor at tage prøver. 

Det kan være en fordel, at du vælger en pakke der indeholder ubegrænset teoriundervisning, så du kan få genopfrisket vise dele af forløbet – også efter teoriprøven er bestået. Det vil også komme dig til gode hvis du dumper teoriprøven og er nødt til at vente på at kunne gå op igen. 

4. Den rette kørelærer

Det er utroligt vigtigt, at man finder den rette kørelærer, som er god til at lære fra sig og er nærværende. Ligeledes er det vigtigt, at du føler dig tilpas og trygt – især når du skal ud og køre med vedkommende. I skal trods alt tilbringe en helt del tid sammen kun jer to, og sådan en bil kan hurtig føles trang hvis stemningen er dårlig.

Det kunne være en idé, at du på forhånd aftaler muligheden for at skifte kørelærer, hvis det ikke fungerer og der mangler kemi.

Husk at sætte grænser, og du skal bestemt ikke finde dig i, hvis du føler at din kørelærer er fraværende – for eksempel ved at vedkommende bruger sin telefon, mens i er ude i trafikken.

Vær heller ikke bange for at stille krav til din kørelærer og spørg ind til alt hvad du ikke forstår. Kørelæreren er der ikke for at teste dig, men for at guide dig igennem forløbet, så du skal ikke være bange for at stille “dumme spørgsmål”. 

5. Den endelige praktiske prøve

Når man er ude i trafikken, så er det lidt mere udfordrende i forhold til teoriprøven. Det er her al den viden man har tilegnet sig igennem de sidste måneder nu skal bruges.

Husk at det er dig som er bilisten, og derfor er det dig som tager beslutningen – og hvis du tager fejl så handler det om at kunne erkende fejlen og komme videre.

Det handler nemlig ikke kun om at kunne køre, men også hvordan du håndterer de situationer du kommer ud i, når du kører. Derfor stol på dig selv og kør som du har lært. Alle begår fejl til deres køreprøve, og det er ikke fejlene du dumper på, men hvordan du håndterer dem. 

Alle vil gerne give gode råd, men prøv at undgå dette, da de har ikke set dig køre og ved ikke hvad du har brug for, samt hvad dine styrker og svagheder er – det er noget din kørelærer ved.

Et godt råd er også at lade være med at fortælle for mange om at du skal til køreprøve. Det er selvfølgelig en spændende dag for dig, men jo flere du fortæller om det, jo større et pres vil du føle for at skulle bestå. 

Du skal ikke stresse at komme til køreprøven og få det overstået så hurtigt som muligt. Du skal lade hele kørekort forløbet tage den tid det tager, og først gå til den endelige prøve når du føler dig helt sikker. Føler du dig usikker skal du ikke hellere tage en eller to køretimer ekstra.

Går du i stå ved køreprøven, så er du ikke den første. Husk det er måden du tackler situationen på, der tæller!

Læs mere om at vælge den rigtige køreskole her eller læs Rådet for sikker trafik's guide.

FIND KØRESKOLER I HELE LANDET

Find en kvalificeret kørelærer nær dig

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: