Hvordan får jeg et motorcykelkørekort?

For at få et motorcykelkørekort i Danmark skal du modtage både teoretisk og praktisk undervisning. Herefter skal du op til både en teoriprøve samt en praktisk prøve som skal bestås.

Det er ikke tilladt at have mere end et kørekort, så hvis allerede har et almindeligt kørekort til bil eller andet, skal du have opdateret dit eksisterende kørekort når du har bestået din motorcykelkøreprøve.

Det er desuden et lovkrav at du har bopæl i Danmark, eller har opholdt dig mindst 6 måneder i Danmark som studerende.

Du ansøger kommunen om motorcykelkørekort hvor du vedhæfter en gyldig lægeattest, et bevis for at du har gennemført et trafikrelateret førstehjælpskursus, samt et vellignende foto af dig selv på 35 x 45 mm. Ved aflevering af ansøgningen, skal du samtidig fremvise dit pas eller eventuelt tidligere kørekort.

Det er et krav at du har gennemført den lovpligtige undervisning som er gældende for alle tre kategorier.

Den obligatoriske undervisning består af:

  • 29 teoritimer
  • 4 lektioner af 45 minutters kørsel på manøvrebane
  • 13 lektioner af 45 minutters kørsel på vej
  • 5 lektioner af 45 minutter på køreteknisk anlæg

Motorcykelkørekort til kategori A1: Kørekort til lille motorcykel

Dette kørekort har flest begrænsninger af de tre slags kørekort, da dette kort kun giver mulighed for at benytte sig af de mindste typer af motorcykler.

Hvis du har et kategori A1 motorcykelkørekort må du køre disse to slags motorcykler:

· Motorcykel med to hjul med en motoreffekt på max 11 kW, en slagvolumen på maksimalt 125 kubik, samt en køreklar vægt der ikke må være højere end 0,1 kW/kg.

· Motorcykel med tre hjul eller en trehjulet bil med en maksimal motoreffekt på 15 kW.

Det er muligt at tage et kategori A1 kørekort til motorcykel som 18-årig allerede.

Motorcykelkørekort til kategori A2: Kørekort til mellemstor motorcykel

Dette kørekort dækker både de ovennævnte kategori A1 motorcykler, samt disse mellemstore motorcykler:

· Motorcykel med to hjul med en maksimal motoreffekt på 35kW. Forholdet mellem motoreffekten og køreklar vægt må maksimalt være 0.2 kW/kg.

Kørekort til mellemstor motorcykel kan du få som 20-årig. I nogle tilfælde er det dog muligt at anskaffe sig dette motorcykelkørekort allerede som 18-årig.

Motorcykelkørekort til kategori A: Kørekort til stor motorcykel

Et kørekort i denne kategori giver lov til at køre på både små og mellemstore motorcykler samt disse store motorcykler:

· Motorcykel med to hjul uanset størrelse.

· Motorcykel med tre hjul eller en trehjulet bil med en større motoreffekt end 15 kW.

Som udgangspunkt er aldersgrænsen for motorcykelkørekort til store motorcykler 24 år. Der findes dog undtagelser så man kan få dette kørekort allerede som 21-årig.

FIND KØRESKOLER I HELE LANDET

Find en kvalificeret kørelærer nær dig